Skal vi være bange for engelsk? – om domænetab i dansk

Vi mennesker har et ret stort forhold til vores sprog. Vi ser det som en del af os, en del af vores identitet. Specielt her i lille Danmark er den følelse stor. Vi vil ikke af med vores danske sprog, vores store stolthed.

Derfor er det svært for os, når vi ser den store påvirkning fra engelsk, som der er i øjeblikket. Det danske ordforråd bliver fyldt med ord i forbindelse med globaliseringen, og det giver store rystelser i vores identitetsfølelse – for hvad skal der ske med vores lille dansk, når det store engelske kommer og overtager verden?

Brugen af engelsk
Engelsk bliver brugt hyppigt i stedet for dansk, da det er blevet et prestigesprog. Vi bruger det for at være ’hippe’, at være med på moden eller når vi skal have autoritet. Det giver simpelthen prestige, when we use it.

Det ses blandt andet, når de danske titler som ’bogholder’ nu hedder ’key account manager’, og vores fakulteter på Aarhus Universitet skal have engelske betegnelser (Arts, Health, Science og Buisness Social and Science). Ligeledes er undervisningen på universitetet og andre steder primært på engelsk, og alt dette påvirker vores brug af engelske ord i tale og på skrift. Vi vil hellere bruge de engelske ord eller begreber, fordi det lyder bedre. Det oplever jeg selv, når jeg skriver opgaver på universitetet – nogle begreber lyder direkte åndssvage, når de bliver oversat til dansk.

Truet sprog
Men betyder alle disse oversættelser, at dansk er et truet sprog? Skal vi være bange for at dansk forsvinder?

Inden for lingvistik er der nogle kriterier, som et sprog skal opfylde, før vi kan kalde det et truet sprog. Et truet sprog er et sprog, som er i stadiet inden det er døende eller dødt, og dermed ikke talt overhovedet.
Disse kriterier omhandler primært brugen af sproget, og dermed under hvilke forhold, og hvor ofte det bliver talt. Blandt andet skal sproget være talt en betydelig lille gruppe, og denne gruppe skal på sigt blive mindre og mindre, hvilket også kan påvirke videregivelsen af sproget til børn, hvorefter sproget på sigt vil uddø. Sådan en gruppe kunne være på 100 mennesker og nedefter. Derudover skal sproget være talt under specielle forhold, og evt. blive holdt kunstigt levende. Dette kan f.eks. være, hvis sproget kun bliver talt til ceremonier eller i politiske sammenhæng. De specielle forhold kan også være hjemmet, og der så offentlig vil blive talt et helt andet sprog.
Dansk opfylder ikke ligefrem de kriterier: vores sprog bliver talt af ca. 6 mio. mennesker, og desuden bliver vores sprog talt både offentligt og privat. Faktisk er dansk traktatfast i EU, hvilket bidrager til, at dansk fremover vil være til.

Derudover giver Ethnologue også dansk en god placering i verdens mest talte sprog. Vi ligger i top 100, og er blandt verdens 20 største sprog. Det er ikke helt dårligt efter min mening.
Selvom der dør ca. 2 sprog om måneden, og selvom verdens 6000-7000 sprog forventes at være halveret omkring år 2100, så skal vi ikke være bange på dansks vegne, for dansk er et nationalsprog. Staten er med til at styrke sproget, når det bruges.

Dansks historie
Historisk set, har dansk haft en tumult oplevelse, hvor det er blevet påvirket kraftigt. Men en sådan påvirkning ses også i andre sprog, så det er ikke unaturligt.

I middelalderen var det latin og græsk, som var den glade giver til dansk. Vi fik ord derfra, da man brugte sprogene i videnskabelige sammenhænge. Senere hen var det fransk, tysk og andre sprog, som påvirkede sprog. De ord, som kom dengang, er i dag helt inkorporeret i dansk, og i dag tænker vi ikke over, at ord som ’arbejde’ og ’borger’ oprindelig stammer fra tysk, fordi de er en del af det danske ordforråd.

Påvirkning fra andre sprog er med til at udvikle sprog, fordi vi får ord ind i sproget, som kan give os nye muligheder. Selvom det er svært at acceptere for nogen, så er det uundgåeligt, for sprog forandrer sig, når de bliver brugt.

The Julekalender
Så selvom vores primære erhvervssprog måske om nogle år bliver engelsk, så er der ingen grund til at frygte dansks nedgang. Vores sprog forandrer sig, og det har det altid gjort. Denne gang er engelsk med til at påvirke os og vores sprog, men jeg synes, at man skal se det som en mulighed – ja, ligefrem en ressource. Det giver os mulighed for at udvikle sproget og præcisere vores betydning.

Nu hvor vi rammer julen, kan man jo tænke på The Julekalender, hvor der bliver talt en blanding af dansk og engelsk. Så inden vi forpester engelsk, så skal vi også lige huske på, at det kan ende i direkte komiske vendinger, når dansk og engelsk blandes.

Inden jeg slutter helt af, vil jeg citere Adam Hyllested (Politikken 2011):

»Ubevidst sker der hele tiden en grammatisk og lydlig udvikling af sproget. Og så er der den bevidste udvikling, som beror på politiske beslutninger, og en mere eller mindre bevidst påvirkning fra forskellige subkulturer. Men at et sprog ændrer substans betyder jo ikke, at det er truet. Selv om vi tog 300 nye engelske låneord ind i morgen, er det jo stadig dansk. Et sprog er først truet den dag, folk holder op med at tale det«.

Referencer:
http://www.ethnolgue.com

http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1397331/dansk-is-not-truet-af-engelsk/
http://politiken.dk/kultur/ECE1227869/dont-worry-det-danske-sprog-er-ikke-truet-af-engelsk/

Forfatter: Maria Kjems Christensen

Reklamer

2 thoughts on “Skal vi være bange for engelsk? – om domænetab i dansk

  1. Det er selvfølgelig mange år siden, at du skrev ovenstående, men det er stadig relevant, for mig i hvert fald. At du skriver, at dansk er et officielt EU sprog og “traktatfast” og dermed “vil være til” er for eksempel noget, jeg synes er vigtigt at kommentere.

    Der er nemlig krise på markedet for dansktolkning. Det skyldes hovedsageligt, at vi ikke har uddannet nye tolke i mange år, og at nogle af de tolke vi har uddannet i den sidste tid ikke har klaret prøven til at blive akkrediteret af EU. Efter uddannelsen har mange af dem nemlig ikke haft lejlighed til at bruge og udvikle deres tolkningsevne, så de kunne blive bedre til jobbet og tage prøven. Markedet bliver faktisk mindre og mindre, de fleste danske virksomheder og institutioner, og i særdeleshed staten, ønsker ikke at bruge tolkning, de vil hellere “bare” tale engelsk og så kan de andre enten forstå vores engelske direkte eller selv finde og betale for tolkning, fra vores engelske til deres respektive sprog. Så de danske tolke der bliver uddannet har ikke noget marked, de bliver ikke gode nok til at arbejde for EU, og dermed kan EU ikke finde de danske tolke der er brug for.

    Desuden taler danskere, som deltager i EU møder, ofte ikke dansk. De udtrykker sig på engelsk. Den tolkning der er tilbudt, både til og fra dansk, bliver dermed gjort delvis overflødig.

    Mit spørgsmål er ikke om dansk overlever som sprog, det gør det nok. Det er mere interessant for mig at vide, om vi selv mener, at vi kan udtrykke vores synspunkter lige så godt, i den internationale dialog, når vi udøver den form for “selv-censur” som ligger i at ytre sig på et andet sprog end sit eget. Det er også interessant for mig at vide, om det ikke betyder, at vi altid vil have en oplevelse af at englænderne og amerikanerne er klogere end os, fordi de altid vil udtrykke sig bedre og mere frit end os. Og så er det interessant at spørge, om en dansker hvis engelske ikke er særlig godt, for eksempel fordi vedkommende er hørehæmmet, eller er umusikalsk og simpelt hen ikke kan efterligne fremmede lyde, overhovedet ikke længere kan overveje en betydningsfuld rolle i et samfund, hvor beherskelsen af et bestemt fremmedsprog er blevet det endegyldige tegn på kompetence.

    Og så synes jeg det er vigtigt at påpege, fordi jeg bor udenfor Danmark og hører hvad folk siger om danskere, der taler engelsk, at… vi er ikke særlig nemme at forstå. Vores engelske er svært at forstå for andre, fordi vi taler engelsk for hurtigt, fordi vi ikke artikulerer, fordi vi bruger danske udtryk på engelsk uden omtanke for konteksten. Vores engelske er bestemt ikke så godt som vi selv tror. Er vores engelske, som redskab, så virkelig godt nok til at Danmarks stemme, på verdensplan, kun kan høres på engelsk?

  2. Tak for dine spændende kommentarer og spørgsmål, Maia!
    Og tak for at være den første nogensinde, der kommenterer på et af vores blogindlæg! Juhu!
    Det er fedt for os at få indsigt i tolkefaget og dets vilkår. Ud af din kommentar læser vi én påstand og tre spørgsmål, som vi synes, er særligt spændende:
    1. Danskeres engelske er ikke så godt, som vi selv tror.
    2. Kan vi udtrykke os lige så godt på engelsk som på dansk (i international politisk kontekst)?
    3. Vil vi altid opleve engelsktalende som klogere end os, fordi de udtrykker sig bedre og mere frit?
    4. Er engelsk adgangsbillet til betydningsfulde samfundsposter og endegyldigt tegn på kompetence?
    Lad os tage dem lige én for én. Vi har ikke en facitliste, så vores svar er lige så spekulative som dine spørgsmål – og vi har skrevet vores svar meget umiddelbart, og håber, at du vil skrive igen, hvis du vil fortsætte diskussionen!
    Og så er det med grundlæggende skepsis og forbehold, at vi kaster os ud i at identificere træk, der gør sig gældende for +5,7 mio. mennesker.

    1. Engelskkompetencer er ikke omfattet af janteloven – vi tror, vi er ”awesome”!
    Helt enig. Vores nationale selvtillid som engelsktalende bliver boostet af undersøgelse efter undersøgelse (fx EF Education First), der viser, at danskere er de bedste, næstbedste, tredjebedste i verden til at tale engelsk. Måske på grund af denne nationale selvfortælling vælger vi engelsk til i nogle situationer, fordi vi ser det som en mulighed for at ”shine” lidt – eller måske giver den fortælling os bare selvtilliden til at prøve! Når det er sagt: Sideløbende med de ”selvforherligende” undersøgelser er der litteratur, der beder os pænt om at hoppe ned fra hesten igen. Vi kan ikke selv høre det forkerte, når vi siger ”I have also tried to break my arm once” (Jeg har også prøvet at brække min arm engang!) – men den fortælling er nok ikke ligeså stærk som den første.

    2. Kan vi udtrykke os lige så godt på engelsk som på dansk (i international, politisk sammenhæng)?
    Det er der mange, der helt sikkert vil kunne. Og det er der også mange, der ikke ville. Og der er mange, der vil kunne gøre det ”godt nok”. Som lingvister kan vi godt lide data. Vi ville gerne definere og operationalisere, hvad det betyder at ”udtrykke sig godt”, ”dårligt”, ”lige så godt”, og forsøge at basere det på, hvad vi kan se, at folk gør. Men det er svært, hvis ikke umuligt. Vi kan også (som vi tror, du gør, når du skriver “selv-censur”), tale om sprogevne på et mere kognitivt plan; det er nok rigtigt, at de fleste aldrig vil kunne udtrykke sig lige så frit og “naturligt”, som de vil kunne på deres modersmål. Nogle kan sagtens opnå en næsten modersmålslignende kompetence på et andetsprog, men det gælder selvfølgelig ikke alle, så spørgsmålet rejser en mere principiel diskussion. Og den er vigtig. Det er potentielt et demokratisk problem.

    3. Oplever vi altid engelsktalende som klogere end os?
    Ikke altid og så igen. De fleste opfatter ikke Trump som klog, selvom/fordi/og han taler engelsk. De fleste opfatter Stephen Hawking som klog, selvom/fordi/og han taler engelsk. Pointen er, at vi ikke kan isolere sproget som udslagsgivende faktor. Individer og kontekster spiller ind. Men derfor er det stadig sandsynligt nok, at vi dyrker en vis ”ærefrygt”, ”respekt” eller ”forkærlighed” for engelsk. Det har vi gjort siden Anden Verdenskrig. Før det var det tysk. Og din kritik kan vi læse ind i en større kontekst om amerikanisering eller kulturel imperialisme. Musik, film, kunst, videnskab – ”you name it” – er på engelsk. Hvis det kommer fra US eller UK, er det nok fedt. Hvis det kommer andre steder fra, skal vi lige se det an. Og det er helt klart en tendens, der er værd at forholde sig kritisk til.

    4. Er engelsk adgangsbillet til betydningsfulde roller i samfundet?
    Ikke endnu i hvert fald. Villy Søvndals ”the ice is melting on the poles” taler vist for sig selv. Men det er da stadig sigende, at “vi griner” af hans dårlige engelsk. Og ”latterværdigheden” bliver måske endda forstærket af, at han sidder i en magtposition. Det er svært at sige noget kvalificeret om, om det er den vej det går. Men vi kender scenariet fra andre steder i verden – især fra koloniserede sprog og folkefærd. Her er der et magtsprog, som giver social og økonomisk mobilitet, og så er der de koloniseredes sprog, som ikke har nogen fremtidsudsigter. Det er ikke tilfældet i Danmark, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver det. Og måske slet ikke i en tid, hvor nationalismen bliver stærkere og stærkere.

    Det var alt i denne omgang. Skriv endelig igen, Maia!
    Og til dig, der læser med: Byd endelig ind, hvis du har noget på hjerte.
    Det værste, der kan ske, er, at vi alle – inklusive os selv selvfølgelig – bliver klogere!
    Kærlig hilsen Linguistic Mythbusters

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s