Skal vi være bange for engelsk? – om domænetab i dansk

Vi mennesker har et ret stort forhold til vores sprog. Vi ser det som en del af os, en del af vores identitet. Specielt her i lille Danmark er den følelse stor. Vi vil ikke af med vores danske sprog, vores store stolthed.

Derfor er det svært for os, når vi ser den store påvirkning fra engelsk, som der er i øjeblikket. Det danske ordforråd bliver fyldt med ord i forbindelse med globaliseringen, og det giver store rystelser i vores identitetsfølelse – for hvad skal der ske med vores lille dansk, når det store engelske kommer og overtager verden?

Brugen af engelsk
Engelsk bliver brugt hyppigt i stedet for dansk, da det er blevet et prestigesprog. Vi bruger det for at være ’hippe’, at være med på moden eller når vi skal have autoritet. Det giver simpelthen prestige, when we use it.

Det ses blandt andet, når de danske titler som ’bogholder’ nu hedder ’key account manager’, og vores fakulteter på Aarhus Universitet skal have engelske betegnelser (Arts, Health, Science og Buisness Social and Science). Ligeledes er undervisningen på universitetet og andre steder primært på engelsk, og alt dette påvirker vores brug af engelske ord i tale og på skrift. Vi vil hellere bruge de engelske ord eller begreber, fordi det lyder bedre. Det oplever jeg selv, når jeg skriver opgaver på universitetet – nogle begreber lyder direkte åndssvage, når de bliver oversat til dansk.

Truet sprog
Men betyder alle disse oversættelser, at dansk er et truet sprog? Skal vi være bange for at dansk forsvinder?

Inden for lingvistik er der nogle kriterier, som et sprog skal opfylde, før vi kan kalde det et truet sprog. Et truet sprog er et sprog, som er i stadiet inden det er døende eller dødt, og dermed ikke talt overhovedet.
Disse kriterier omhandler primært brugen af sproget, og dermed under hvilke forhold, og hvor ofte det bliver talt. Blandt andet skal sproget være talt en betydelig lille gruppe, og denne gruppe skal på sigt blive mindre og mindre, hvilket også kan påvirke videregivelsen af sproget til børn, hvorefter sproget på sigt vil uddø. Sådan en gruppe kunne være på 100 mennesker og nedefter. Derudover skal sproget være talt under specielle forhold, og evt. blive holdt kunstigt levende. Dette kan f.eks. være, hvis sproget kun bliver talt til ceremonier eller i politiske sammenhæng. De specielle forhold kan også være hjemmet, og der så offentlig vil blive talt et helt andet sprog.
Dansk opfylder ikke ligefrem de kriterier: vores sprog bliver talt af ca. 6 mio. mennesker, og desuden bliver vores sprog talt både offentligt og privat. Faktisk er dansk traktatfast i EU, hvilket bidrager til, at dansk fremover vil være til.

Derudover giver Ethnologue også dansk en god placering i verdens mest talte sprog. Vi ligger i top 100, og er blandt verdens 20 største sprog. Det er ikke helt dårligt efter min mening.
Selvom der dør ca. 2 sprog om måneden, og selvom verdens 6000-7000 sprog forventes at være halveret omkring år 2100, så skal vi ikke være bange på dansks vegne, for dansk er et nationalsprog. Staten er med til at styrke sproget, når det bruges.

Dansks historie
Historisk set, har dansk haft en tumult oplevelse, hvor det er blevet påvirket kraftigt. Men en sådan påvirkning ses også i andre sprog, så det er ikke unaturligt.

I middelalderen var det latin og græsk, som var den glade giver til dansk. Vi fik ord derfra, da man brugte sprogene i videnskabelige sammenhænge. Senere hen var det fransk, tysk og andre sprog, som påvirkede sprog. De ord, som kom dengang, er i dag helt inkorporeret i dansk, og i dag tænker vi ikke over, at ord som ’arbejde’ og ’borger’ oprindelig stammer fra tysk, fordi de er en del af det danske ordforråd.

Påvirkning fra andre sprog er med til at udvikle sprog, fordi vi får ord ind i sproget, som kan give os nye muligheder. Selvom det er svært at acceptere for nogen, så er det uundgåeligt, for sprog forandrer sig, når de bliver brugt.

The Julekalender
Så selvom vores primære erhvervssprog måske om nogle år bliver engelsk, så er der ingen grund til at frygte dansks nedgang. Vores sprog forandrer sig, og det har det altid gjort. Denne gang er engelsk med til at påvirke os og vores sprog, men jeg synes, at man skal se det som en mulighed – ja, ligefrem en ressource. Det giver os mulighed for at udvikle sproget og præcisere vores betydning.

Nu hvor vi rammer julen, kan man jo tænke på The Julekalender, hvor der bliver talt en blanding af dansk og engelsk. Så inden vi forpester engelsk, så skal vi også lige huske på, at det kan ende i direkte komiske vendinger, når dansk og engelsk blandes.

Inden jeg slutter helt af, vil jeg citere Adam Hyllested (Politikken 2011):

»Ubevidst sker der hele tiden en grammatisk og lydlig udvikling af sproget. Og så er der den bevidste udvikling, som beror på politiske beslutninger, og en mere eller mindre bevidst påvirkning fra forskellige subkulturer. Men at et sprog ændrer substans betyder jo ikke, at det er truet. Selv om vi tog 300 nye engelske låneord ind i morgen, er det jo stadig dansk. Et sprog er først truet den dag, folk holder op med at tale det«.

Referencer:
http://www.ethnolgue.com

http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1397331/dansk-is-not-truet-af-engelsk/
http://politiken.dk/kultur/ECE1227869/dont-worry-det-danske-sprog-er-ikke-truet-af-engelsk/

Forfatter: Maria Kjems Christensen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s